Alanya Borg rejser sig på en halvø på 10 hektar, der strækker sig ud i det azurblå Middelhavs vand. Den er et ekstraordinært historisk kulturarvssted, der bevarer fortidens spor inden for sine imponerende mure, som strækker sig over cirka 6 kilometer. Borgen har været vært for talrige civilisationer, fra den hellenistiske periode og Rom til Byzans, de anatolske seldsjukker og Det Osmanniske Rige. Den er derfor ikke blot en forsvarskonstruktion, men også et prægtigt åbent museum, der viser Alanyas rige historie, kulturelle mangfoldighed og strategiske betydning.
Alanya optrådte første gang i de historiske kilder under navnet Korakesion, med rødder tilbage til det 4. århundrede f.Kr. Byen blev nævnt af den antikke geograf Strabon og stod frem som en vigtig indgang til Kilikien fra vest. Takket være det stejle klippeterræn og en beskyttet havn blev Korakesion i det 2. århundrede f.Kr. et yndet tilflugtssted for pirater og oprørere. De hellenistiske befæstningsmure fra tiden under Diodotos Tryphon vidner stadig om denne urolige fortid.
I 65 f.Kr. satte slaget ved Korakesion en stopper for piraternes herredømme, da romerne under ledelse af Pompejus besejrede piraterne. Byen fortsatte med at udvikle sig i den romerske periode, befæstningerne blev udvidet, og der blev slået mønter i kejsernes navn. I dag kan eksempler på disse mønter ses på Alanya Museum.
I den byzantinske periode var byen kendt som Kalonoros, hvilket betyder „det smukke bjerg“, og den fortsatte med at tjene som en vigtig havn for Middelhavshandel og søfart. Kirken inde i den indre citadel, Arap Evliyası, klosterruinerne på Cilvarda-odden og murene med runde tårne er blandt de betydningsfulde bygninger, der afspejler denne periodes arkitektoniske og kulturelle arv.
Et nyt kapitel i Alanya Borgs historie begyndte i 1221, da seldsjukkernes sultan Alaeddin Keykubad I overtog kontrollen over byen. Byen fik navnet Alaiye og blev en af seldsjukkerimperiets vigtigste flådebaser. Alaiye spillede en central rolle i Middelhavshandelen og udviklede handelsforbindelser til forskellige regioner, især Egypten og Syrien. Genuesiske, venetianske og florentinske købmænd rejste hertil for at købe krydderier, lærred, sukker og værdifuldt cedertræ, der blev brugt til skibsbygning. Den italienske købmand Francesco Balducci Pegolotti omtalte også de måleenheder, der blev brugt i Alaiye, i sit værk Pratica della Mercatura, og fremhævede dermed byens betydning i den internationale handel.
De bevarede seldsjukkiske monumenter er blandt de vigtigste elementer i borgens historiske identitet. Dens imponerende befæstningsmure og enorme cisterner, Alanya Skibsværft, Det Røde Tårn, Tophane, den indre citadels palækompleks, Ehmedek, Akşebe-moskeen, Andızlı-moskeen og historiske bade afspejler periodens arkitektoniske traditioner og forsvarssystemer.
Efter seldsjukkernes tilbagegang kom Alaiye under kontrol af forskellige politiske magter, før byen i 1471 blev en del af Det Osmanniske Rige. I den osmanniske periode bidrog Süleymaniye-moskeen i Den Øvre Borg, bedesten, den traditionelle basar og Alanyas karakteristiske historiske huse til byens kulturelle identitet. I den republikanske periode fik byen sit nuværende navn, Alanya, efter anmodning fra Mustafa Kemal Atatürk.
Alanya Borgs historie afsløres ikke kun gennem dens arkitektoniske monumenter, men også gennem beretningerne fra de rejsende, der besøgte regionen. I 1332 omtalte Ibn Battuta det højkvalitetstømmer, der blev eksporteret fra regionen til Egypten. I det 17. århundrede sammenlignede Kâtip Çelebi borgens storhed med Bagdads borg og henledte opmærksomheden på overfloden af bomuld, silke og sesam i regionen. Evliya Çelebi, der besøgte stedet i 1671, gav detaljerede beskrivelser af dets huse, medresener, skoler, kroer, butikker og stejle trapper.
Forskeren Setton Lloyd undersøgte også byen i sit værk Alaiyye og delte den op i fem hovedområder adskilt af befæstningerne. Disse omfattede det halvmåneformede område omkring Det Røde Tårn og skibsværftet, bakken over det, området mellem Ehmedek og den indre citadel, selve den indre citadel og Cilvarda-odden. Denne inddeling illustrerer Alanya Borgs historiske og geografiske struktur.
Ved at have bevaret sporene efter forskellige civilisationer gennem århundreder er Alanya Borg fortsat et af Middelhavets mest bemærkelsesværdige historiske kulturarvssteder. Fra gamle forsvarsmure og prægtige seldsjukkiske monumenter til traditionel osmannisk arkitektur og rejsendes beretninger fortæller hvert hjørne en anden historie.
I dag er et besøg på Alanya Borg en rejse gennem tiden, fra et tilflugtssted for pirater til en stor handelshavn, og fra en mægtig seldsjukkisk flådebase til et værdsat kulturarvssted. Med sin fremragende udsigt over Middelhavet, betagende natur og rige historiske karakter forbinder Alanya Borg fortsat fortid og nutid. Det er et uundværligt mål for enhver, der ønsker at opdage Alanyas historie og udforske arven fra de civilisationer, der formede den.